blegdammen.dk

Portrætfoto af Helle Thorell
Helle Thorell

Helle Thorell er uddannet fra det Fynske Kunstakademi i 1999 og er medlem af Billedkunstnernes Forbund, BKF. Helle har formidlet og udviklet workshops for familier og børn på KUNSTEN i Aalborg i 6 år, et projekt under Kreativitarium støttet af Nordea Fonden. Helle har derudover undervist på Kulturskoler og folkeskoler rundt omkring i hele Danmark. Hun har i samarbejde med Ny Carlsberg Glyptoteket, udviklet familieworkshops til udstillingen: “Alia Farid – A Sounding of the Earth” i 2025.

“Jeg arbejder hurtigt og intuitivt, jeg dykker ned i posen og ser hvad der er. Det er en måde at få luft på, en måde at gøre mig fri. Men selvfølgelig er jeg ikke fri. Der er næsten altid noget, som jeg kommer til at kredse om: linjen eller horisonten, om man vil. symmetri og balance, retninger og rumlighed, Og farvens udsagn sammen med forme – de to ting, farven og formen må gerne punktere hinanden. Men jeg planlægger aldrig noget – det vil være alt for kedeligt. Jeg håber altid på, at der vil dukke noget ukendt og aldrig set frem, som jeg kan bygge på. Denne tilgang til billedkunsten betyder at det altid nyt for mig at male. Bliver billedet for pænt, smadrer jeg det med en klam farve, det kunne være grøn. Et billede får kun to til tre chancer – ellers ryger det ud. Jeg søger mod enkelhed og nærvær.”

Se medlemmer

Abstrakt maleri af Helle Thorell
Helle Thorell arbejder i Blegdammen Galleri & Atelier