Blegdammen
Galleri & Atelier

Atelierpladser på indre Nørrebro

På Blegdamsvej 10, ved Sankt Hans Torv, åbnede vi i marts 2025 Blegdammen Galleri og Atelier. Vi har sammenlagt 230 kvm., fordelt på 2 kælderbutikker. Butikken i kælderen til venstre er på 140 kvm. Her udlejer vi 6-8 atelierpladser med adgang til toilet og spisekøkken.

Butikken i kælderen til højre er på 90 kvm., som efter renovering skal bruges til galleri med mulighed for at udstille egne billeder og afholde kurser og workshops.

Ejendommen er bygget i 1858 og huser i dag en mindre, velfungerende andelsboligforening. Der er en dejlig, lukket gård, med havemøbler og plads til cykler. På fortovet foran atelieret kan man nyde eftermiddags- og aftensolen. Vi er tæt på søerne, og kvarteret har et rigt caféliv og mange specialbutikker. Der er under 100 meter fra atelieret til busstoppestedet for linje 1A.

Atelierpladserne koster 2.500 kroner om måneden inkl. varme og el, og der er 3 måneders opsigelsesvarsel. Et af lokalerne kan aflukkes og evt. dels af flere. Det koster 3.500 kroner om måneden.